Vedligeholdelse ...

- korrekt vedligeholdelse optimerer stenens levealder

 

VEDLIGEHOLDELSE AF STEN


Natursten som materiale i byggeri har en levealder, der tælles i århundreder, og med et minimum af vedligeholdelse. Men rigtigt valg af sten, i forhold til funktion og indbygningsmetode, samt korrekt vedligeholdelse giver naturligvis optimal levealder og glæde af stenen.

 

Facadebeklædning
En rigtig valgt facadebeklædning i granit er så godt som vedligeholdelsesfri, bortset fra afvaskning i rent vand fra tid til anden. Man kan supplere denne rengøring med en grundigere facaderengøring hvert 5, til 10. år. Anvendelse af syre må kraftigt frarådes, da både stenen og øvrige bygningsdele bliver angrebet. Syren kan gå i forbindelse med jern i stenen, og den bliver rustfarvet.

 

I nogle tilfælde vælges sandblæsning som rengøringsmetode, men det frarådes kraftigt, da granit dør rent synsmæssigt ved en sådan behandling.

 

Er marmor anvendt som facadebeklædning, kan den vedligeholdes som granit, men her kan rensning suppleres med en slibning, der foretages mekanisk med karborundumsten eller vandslibepapir. Højtryksrensning kan også anvendes, men har som regel ringe effekt. OBS: Der er ikke mange marmorsorter, der egner sig til udendørs brug. Er De i tvivl, så spørg Deres stenleverandør.

 

Gulv og væg
Granit, marmor og kalksten anvendes stadigt mere og mere indendørs i byggeriet, bl.a. på grund af materialets tidløshed. Det er især til gulvbelægning, disse materialer anvendes. De fleste sorter har en høj slidstyrke og kan derfor bevare deres udseende i mange år. Det kræves dog, at naturstenene plejes/vedligeholdes.

 

Et nyanlagt granit-/marmor-/kalkstensgulv skal efter en naturlig tørring af underlaget mættes med for eksempel sæbespånevand eller brunsæbevand (80%). Denne proces gentages alt efter hvilken type sten, der er anvendt, idet nogle stentyper suger mere and andre.

 

Granit har den fordel, at den tåler rengøring med sure rengøringsmidler, hvorimod dertil marmor og kalksten ikke må anvendes nogen form for syre.

 

 

 

Hvor ofte et stengulv skal rengøres og hvilken metode, der skal anvendes, beror givetvis på tilsmudsningsgraden og de krav, der stilles til gulvets udseende. Normal rengøring af granit-, marmor- og kalkstensgulve foretages dagligt nemmest ved fejning og/eller støvsugning.

 

Vask bør udføres med rent lunkent vand, iblandet et rengøringsmiddel, som er neutralt eller med så svag alkalisk virkning som muligt. Sulfosæbe frarådes, da denne udtørrer stenen, men kan dog bruges undtagelsesvis i enkelte tilfælde, hvor der for eksempel er spildt fedt. I så tilfælde kan sulfo anvendes til afvaskning, men der bør altid eftervaskes med sæbevand.

 

Ovenfor beskrevne vedligeholdelse kan også anvendes til diverse skifergulve. Det er vigtigt efter fugning af skifer med rustik overflade at fjerne mørtelrester, så disse ikke binder sig fast i skiferporerne. Når gulvet er vasket og tørt, bør det imprægneres. Denne imprægnering hindrer smuds indtrængning og letter rengøringen. Før imprægneringen tilrådes det at foretage en prøve på et ikke iøjnefaldende sted.

 

Flere vedligeholdelsesprodukter indeholder voks, hvilket i længden kan medføre, at smuds binder på overfladen. Efter behov kan gulvet vaskes i et fedtafrensende produkt - gerne i flydende form. Herved fjernes eventuelt overskud af fedt. Angående voks: Der bør anvendes vandbaseret voks, der ikke må overdoseres, da gulvet ellers kan blive glat. Voksen skal altid være syrefri.

 

Salt og grus kan ridse stengulve, så det anbefales at have en måtte i forbindelse med stengulvet i entreen.

 

Det anbefales, at granit, marmor eller kalksten, anvendt som gulvbelægning, er med slebet overflade.

 

Til vægfliser af marmor, især i forbindelse med brusenicher, anbefales det at mætte fliserne med flydende voks eller natursæbe, f. eks.. kokossæbe.