En vandring på kirkegården ...

- blandt symboler, tegn og livsholdninger

 

Symbolik


En vandring på kirkegården er ofte en meditativ oplevelse. De forskellige sten med deres tekst og symboler, fortæller egnens historie, desværre er symboler ikke altid umiddelbart forståelige, men kræver en viden fra beskueren. Jeg vil kort fortælle lidt om symboler. Problemet med tolkningen, er at mødet med forskellige kulturer, har aflejret forskellige symboler, lad mig give et par eksempler. Da man forsøgte at finde Nordvest passagen, havde man tegnere med, der illustrerede det man så, tegnerne var datidens fotografer, man aftegnede indianske tegn, disse tegn er gledet naturligt ind i vores hverdag, f. eks pilen. Fra handlen med Østen kom de asiatiske symboler det mest kendte er  ying og yang og da man fandt Pompeji gav det anledning til en stor interesse for den antikke symbolverden.

 

 

 

Hvis man, på en dansk kirkegård ser en sten med navnet Anna Jensen og en rose på, kan man ikke umiddelbart tolke symbolikken, det kræver et kendskab til Anna Jensens liv. Skal der gættes på, hvorfor der er en rose på stenen, vil det mest sandsynlige gæt være, at det er sat på som pynt, altså en dekoration. Men Anna var måske interesseret i haver og familien har derfor valgt rosen, for at vise kærligheden til naturen, dermed er rosen blevet et personligt symbol, hun kunne også have været medlem af socialdemokratiet og rosen et symbol på dette medlemskab, så er det et forenings symbol.

 

Går vi over i den antikke symbolik, var rosen et kvindesymbol, nærmere betegnet symbolet på moderen, rosen symboliserer det kvindelige skød, og kaldes også Venus blomsten, måske var Anna Jensen meget feminin eller havde mange børn.

 

Rosen er også et Kristus symbol (den røde rose) og symboliserer sårene fra korsfæstelsen, så rosen kan symbolisere Annas tro.

Den mest brugte betydning af rosen i forrige tider var symbolet på tavshed eller diskretion. I syttenhundrede tallet hang man en rose op under loftet (sub Rosa) som tegn på at samtaler der var ført under rosen, var underlagt diskretionens love. Så Anna var måske en person der kunne holde på en hemmelighed, eller modsat var hun måske sladretasken der var blevet tavs. Jeg håber jeg har givet et billede af at, tolkning af symbolikken kræver kendskab til både symbol verdenen og personen.

 

 

 

Sommerfuglen symboliserer, forvandling, evighed og skønhed.

 

 

 

Selvom mange ældre symboler ikke er anvendelige i dag, er der dog en del, der stadig bruges, fordi de er selvforklarende. Bikuben, symbol for flid, giver os umiddelbart den rigtige association. Men en sommerfugl? Sommerfuglen er symbol på den frigjorte sjæl, skønhed og forvandlingen, der er her tale om en meget smuk symbolik. Håndtrykket anvendes stadig, fordi hænderne, der griber hinanden, virker selvforklarende, og associationen enighed og samdrægtighed er ligetil.

 

Symbolernes karakter kan være mangeartede. De kan fortælle om afdødes livsgerning. DSB-logoet fortæller, at afdøde var ansat i DSB, kringlen, at afdøde var bager o.s.v.. Symbolerne kan også fortælle noget om afdødes engagement i bestemte sager, regnbuen, at afdøde var optaget af Greenpeaces arbejde, og bogstaverne N.I.O.G.T., at afdøde arbejdede for afholdssagen.

 

Nogle symboler prøver at fortælle om afdødes karakteregenskaber. Bikuben, at afdøde var flittig, egekransen eller egeløvet, at der er tale om en god samfundsborger. Selv om det måske ikke er ret mange, der er klar over, at egekransen i romerriget blev givet til den borger, der satte sit liv på spil for medborgerne, så kender vi egeløvet som værdighedstegn fra statstjenestemændenes uniformer.


Symboler på moderne gravsten behøver ikke at være vedtagne, gammelkendte symboler, og slet ikke, hvis der er tale om symboler, der ikke mere er i anvendelse, og hvis betydning kun få er klar over. Symboler skal være enkle og logiske og være i overensstemmelse med afdødes liv og/eller livsholdninger. En tromme indhugget på en ung mands gravmæle, fortæller mig, selv om jeg ikke kendte ham, at han var glad for musik og spillede på tromme. Skistavene på en anden ung mands sten, fortæller mig, at han var sportsmand og dyrkede skisport.


Symboler på moderne gravsten kan udmærket være utraditionelle, blot meningen forstås, og symbolet ikke virker stødende på andre.

Manglende kendskab, skal dog ikke afholde besøgende på kirkegården fra at gøre sig sine egne tanker, kirkegården er ud over at være begravelsesplads også et meditativt rum, hvor mennesker kan gøre sig tanker.

 

 

 

Kornakset henviser til livets høst, men også til Jesus ord om sædekornet.

 


 

Korset er ligetil at forstå. Det kristne symbol, nu mest symbol på død og sorg men også for sejr over døden.  Den lodrette stamme symboliserer himlen og den vandrette arm, jorden, I andre kulturer kan det være manden og kvinden.

 

Duen har et rigt varieret symbolindhold. Sjælen, freden, Helligånden.

Kors og anker, ofte sammen med hjerte. Tro, håb og kærlighed.


Rosen er Venus' blomst. Symboliserer kærligheden.


Livets træ i Edens have. Det evige liv.