Leksikon, wikipedia ...

- her kalder vi det slet og ret for en ordliste


Ordliste med nogle af fagets termer


Der har fra flere sider været en del forespørgsler om fagets termer og specielle udtryk, derfor er der nedenfor vist et lille udsnit af de mest gængse. Vi vil dog ikke postulere, at listen er komplet, dels er der udtryk, som er helt lokale, og dels vil der sikkert være mange, der er glemt, men hvis De skulle støde på et ukendt ord, så spørg bare stenhuggeren, han kender det.

Afbanet:
Afklodsning:
Afpudset:
Anker:
B2:
Behugningsgrad:
Bejsejern:
Bladguld:
Blik:
Bomsalve:
Bordürsten:
Braller:
Bredmejsel:
Bund:
Byg:
Bæreanker:
Børst:
Chaussésten:
Diamantsavning:
Duks:
Fas-kantsten:
Filt:
Fladkile:
Flintrulning:
Flugte:
Flugteklodser:
Fossiler:
Fuge:
Fyrringer:
Glasåre:
Glastråd:
Grell:
Guldgrund:
Huggert:
Hulkehl:
Hveder:
Jetbrænding:
Kalibrering:
Kantjern:
Karnis:
Kat:
Kilehammer:
Kilehulsmaskine:
Klaphammer:
Knippel:
Kop:
Korund:
Krydshugning:
Krydsskorreret:
Københavnerkantsten:
Læg:
Mørtelrille:
Oprettermejsel:
Opslå:
Pall:
Polerbal:
Petrologi:
Piggert:
Plan:
Planhugger:
Planhuggerstød:
Plukke:
Plyre:
Pudshammer:
Punktérapparat:
Rammesav:
Reform-sten:
Renhugning:
Retslag:
Retstok:
Ridsefjer:
Riffelhammer:
Riffelhugning:
Rukløvet kantsten:
Rundkile:
Rundstaf:
Råkop:
Sandsavning:
Skorrering:
Skorrérjern:
Skud:
Skudsøm:
Slag:
Sokkelstang:
Spidshugning:
Spidshyben:
Spidsmejsel:
Sporing:
Standklyv:
Stik:
Stokhammer:
Stokhugning:
Stødning:
Svallen:
Sætte:
Sættøj:
Sølverglød:
Tandjern:
Termisk spaltning:
Tilholdeanker:
Tugte:
Vandnæse:

Grovhugning med spidshugning.
Samme som afbanet: Grovhugning med spidshammer.
Rå flade let tilhugget.
Metalholder til fastgørelse af sten i mur.
Kløvet belægningssten.
Renhugning/finhugning og afspidsning af granit.
Bred mejsel.
Guld til forgyldning af f.eks. bogstaver, som regel 233/4 karat.
To stykker metal placeret mellem stenen og kilen med det formål at få kilen til at »glide«.
Sprængning, der ikke lykkes.
Belægningssten ca. 30/33 cm x faldende længder.
Små stjerneformede stik.
Håndmejsel med bredt skær.
Revne, der går horisontalt på klippen.
Overside på sokkel (fuge).
Placeres i stenpladens underside og monteres på væggen.
Den tværliggende og dårligste kløveretning.
Kløvet belægningssten ca. l0xl0xl0 cm.
Savning med diamantklinge, der giver et jævnt savspor.
Tohåndsført hammer med dobbelskær, til hugning af brosten.
Kantsten med smige forside, som regel renhugget/finhugget.
Benyttes til polering af sten,ved hjælp af polerpulver, vand og friktionsvarme.
Ældre form for kile, som stadig benyttes. Den giver mindre mærker i stenen end rundkiler.
Metode til grov strukturering af bløde stenarter.
Ved hjælp af to linealer kan man se, om stenens kanter er parallelle.
Afstandsklodser benyttes til flugtning,når stenen er så ujævn, at det er nødvendig at løfte retstokken.
Forstenede dyr. Findes ofte i kalksten,men også i enkelte sandsten- og skiferarter.
Tugtet fuge: Meget grov fuge. Knasfuge: Stenene støder tæt sammen uden mellemrum.
Selvlåsende svalehaleformet stykke sten til isætning ved reparation.
Tynd stribe i sten.
Tynd stribe i sten.
Historisk værktøj.
Underlak for bladguld. Guldet lægges på, når lakken næsten er tør.
Historisk værktøj, økselignende tohåndsbetjent hammer.
Rund indadgående profil, konveks bue.
Kløvede belægningssten ca. 5x10x20 cm.
Også kaldet termisk spaltning.
Nedslibning/fræsning til ensartet tykkelse.
Flad håndmejsel, der bruges til at lave kant på en sten.Slår stenen af i store flager (skærver).
S-formet profil.
Feldtspatstribe.
Stor hammer til at slå kilerne i stenen med.
R2 tryklufthammer.
Stenhuggerens håndhammer.
Træ-eller kunststof-kølle til forarbejdelse af sand- og kalksten.
Kant på sten.
Slibemiddel.
Som riffelhugning, rillerne er ikke parallelle.
Skorrerstrøg, som ikke er parallelle.
Se Fas-kantsten.
Fuge på stenens underside.
Rille i stens underside til forbedring af forankringsevnen.
Speciel mejsel til brug ved afslutning af kilehullet.
Se Skorrering.
Klippens lodrette væg.
Filtskive til polering.
Læren om bjergarter.
Historisk værktøj, tohåndsbetjent hammer med spids.
Stenplade udskåret af råblok, ca. 10-12 cm tyk.
Halvautomatisk behugningsmaskine.
Mejsler til planhuggeren, fortrinsvis stokmejsler.
Speciel form for kløvning af mindre partier.
Lille kile til kløvning af småemner, giver kun små kløvemærker i stenen.
Stok- eller riffelhammer.
Leddelt måleinstrumenttil overførsel af et punkt fra model til sten.
Stensav med mange klinger opsat ved siden af hinanden.
Udkløvet Nexø sandsten.
Betegnelse for stok- eller riffelhugning.
Kanthugning med bredmejsel.
Lang lineal, som regel af træ.
Pen med hårdmetal til ridsning i sten.
Tohåndsbetjent pudsehammer med riller.
Se Behugningsgrad.
Kantsten med kløvede synlige flader og fuge.
Mest benyttede kile til kløvning, giver ret store mærker i stenen.
Rund udadgående profil.
Kløvet side på sten, tilrettet og uden eller med kun få huggemærker.
Savning med slibemiddel, giver ujævnt savspor.
Finishbehugning i sandsten o. lign.
Mejsel med bredt skær.
Sprængning i stenbrud.
Tæt række af borehuller som forberedelse til sprængning.
En naturlig revne eller lag i klippen.
Rå sten til udkløvning af sokler.
Behugning med spidsmejsel, som giver en karakteristisk prikket overflade i stenen.
Slagmærke efter spidsmejsel.
Spids håndmejsel.
Lederille til kløvning, hugget med bredmejsel.
Den led, hvor stenen flækker bedst.
Små revner.
Tohåndsbetjent hammer med prismer til stokhugning.
Se Behugningsgrad.
Kløvning i sandsten.
Den vandretliggende og næstbedste kløveretning.
Manuel metode til fjernelse af større stenstykker, se Sættøj.
Består af banehammer og sæthammer (kantjern på skaft). Betjenes af to mand, hvor den ene holder, den anden slår.
Brugtes før i tiden til forankring.
Sandstens værktøj.
Kaldet jetbrændt. Med kraftig varmekilde fjernes et tyndt lag af stenen.
Placeres i stenens overside og monteres i væggen.
Meget grov bearbejdning med spidsmejsel.
Rille i stens underside til at forhindre vandet i at løbe ind i muren.