Maskinel bearbejdning af sten ...

- bringer natursten tilbage som et, også i økonomisk henseende, realistisk alternativ til andre materialer.

BEARBEJDNING AF STEN


MASKINEL BEARBEJDNING AF STEN


I betragtning af de mange årtusinder mennesket har anvendt sten som værktøj og materiale og dermed har haft ønske om og behov for at tildanne stenen, er den tidsperiode, hvor en egentlig maskinel bearbejdning har fundet sted, naturligvis kort. Men alligevel kan vi i begyndelsen af det 15. århundrede se de første stensave anvendt; i virkeligheden save, der byggede på samme princip som nutidens, moderne, elektronisk styrede rammesave.

Den industrielle tidsalder med opfindelse af dampmaskinen og senere elektromotoren fik også anvendelsen af maskiner til bearbejdning af sten til at accelerere.

I dag er udbuddet af maskiner til stenbearbejdelse så mangeartet, at en detaljeret gennemgang ville fylde langt mere, end vi har plads til her, og også ligge udenfor rammerne af disse hefters formål.
Det er dog nyttigt for naturstensbrugeren at have et overblik over mulighederne, så meget mere som netop de nye tekniske løsninger på mange områder bringer natursten tilbage som et, også i økonomisk henseende, realistisk alternativ til andre materialer.

 

Råblok
Grundlaget for praktisk talt alt naturstensarbejde er råstensblokken, der kommer, almindeligvis rimeligt kasseformet tildannet, direkte fra bruddet ind i saveriet. Afhængig af videre anvendelse sker der i saveriet en opdeling af blokkene i
Råplader fra 2-6 cm og
Planer fra 6-25 cm.

 

Maskiner til stenforarbejdning


Rammesaven

 Arbejder med Diamantbesatte savblade f.eks.. 35-100 blade spændt op i en ramme, således at 34-99 stk.. råplader udskæres på én gang. Almindeligvis ligger saverammen vandret, men der findes også modeller med lodret saveramme.
Rammesaven anvendes mest ved skæring af plader fra 2 til ca. 5 cm's tykkelse og i større mængder.


Blokrundsav
Blokrundsaven. Selv om der findes mange modeller af blokrundsave, er grundprincippet præcist det samme: Et cirkelformet stålblad med påloddede diamant-segmenter skærer sig trinvis igennem stenblokken. Under savningen køles der kontinuerligt med vand. Stålbladet/-klingen har mest almindeligt en diameter på 2-3½ m, med en skæredybde på ca. 80-150 cm.

Variationerne imellem de forskellige modeller koncentrerer sig først og fremmest om de elektroniske styresystemer, som igen er tilpasset maskinens og eventuelt blokvognens bevægesystem, og oftest indrettet således, at maskinen kan programmeres og køre i døgndrift uden tilsyn.

 

På grund af sin store fleksibilitet og skærehastighed er blokrundsaven den mest anvendte maskine, når emnerne overstiger 5 cm i tykkelse.


Svinggatter saven

 afviger fra den almindelige diamant rammesav ved savbladets specielle form og bevægelsesmønster.

 

Wiresaven.

Før anvendte wiresaven silicium-carbid og vand som savemiddel, hvor man brugte en spundet endeløs stålwire, der med savemidlet »slider« sig igennem stenen. Wiresavens anvendelse har i flere år været i tilbagegang. men nye typer med anvendelse af diamantbesat wire  betyder, at wiresaven finder fornyet anvendelse.

 

 

 

Manuelt betjent wiresav med diamantbesat wire der bruges til konturskæring.


Videre bearbejdning
Efter råpladen eller planet er skåret ud af råblokken, vil der som oftest skulle yderligere bearbejdningstrin til, før emnet har opnået sin endelige form.

 

Kantskæring.

 Tilskæring af råpladen/planet på mål sker i kantsaven, der er en rundsav med mindre klingediameter end bloksaven, men som denne med diamantbesatte klinger.

Kantsaven findes i mange størrelser, almindelig størrelse er 35-60 cm i klingediameter, og med meget varieret udstyr. Fra ganske enkle håndbetjente typertil komplicerede, programmerbare save, fræse- og bearbejdningscentre med flere ligeledes programmerbare bevægelige borde.

 

 

Kantskærer til tynde emner, denne maskine har en max skæredybde på 26 cm.

 

 

 

 

 

 

 

 

Fræsning

kan som oftest lade sig gøre i kantsaven, det sker ved at savklingen udskiftes med et fræsehjul, som i dag almindeligvis er monteret med diamantsegmenter. Diamantsegmenterne kan leveres i buede, konkave og konvekse elementer, således at fræsningen kan foretages til et færdigt profil efter ønske. For at gøre denne bearbejdningsmetode rentabel kræves en vis mængde i produktion af samme profil. 

Slibning/polering.

Slibning af natursten er i virkeligheden en systematisk og kontrolleret »nedslidning« af stenens overflade. Jo tættere overflade, der slibes ned til, jo glattere bliver resultatet. Hertil bruges et slibemiddel, der er hårdere end materialet, der skal slibes. Slibemidlet påføres under tryk og almindeligvis med løbende tilførsel af vand.

 

Det foretrukne slibemiddel i naturstensbearbejdningen er silicium-carbid og Diamant. Slibemidlet kan enten påføres som løse slibekorn/polerpulver eller anvendes som støbte slibesegmenter/slibeklodser. Fra diamantsavet til færdigpoleret overflade kræves gennemslibning med 4-6 forskellige numre af slibeklodser eventuelt afsluttet af polering med filtskive og polerpulver.

 

Linkarm
er en poleremaskine beregnet til slibning og polering af alle soner natursten i større flader. Slibehovedet har plads til 4-6 slibeklodser, som eventuelt kan udskiftes med polerfilt. Selv om linkarm maskinen har automatisk tryk og er let at føre hen over emnet, kræver maskinen dog en mand fast ved maskinen under arbejdet.

Polereautomat. Stenindustrielle virksomheder med større behov for slibning og polering anvender

 

 

Linkarm til manuel polering af sten

 

polereautomat. En polereautomat er oftest 10-15 m lang. Efter opbænkning af emnerne og indtastning af aktuelle data, gennemfører maskinen selv automatisk et eller samtlige slibe- og poleregennemløb. Hvis samtlige gennemløb skal foretages uden menneskelig indgriben, fordrer det dog, at maskinen også er udstyret med automatisk udskiftning af slibehoved/slibeklodser.


Slibelinier.

Specielt ved større produktion af råplader i 2-6 cm's tykkelse anvendes slibelinier ved slibning/polering. Her kører emnet igennem slibeprocessen på løbende bånd fra slibestation til slibestation, således at emnet efter gennemløb kommer færdigpoleret ud. Jo flere slibestationer, jo hurtigere gennemløb, jo større kapacitet.


En særlig form for slibelinie er specielt fremstillet til helt tynde plader, 10 mm fliser. I et gennemløb bliver den tynde plade her kalibreret, d.v.s. tykkelsesafrettet til normeret tolerance, furet på bagside, slebet og poleret samt afkortet til standardmål: 30 x 30 cm tilrettet på bredden, med poleret fas, rengjort og tørret, klar til kontrol og pakning.


Kantpolering.

Også kantpolering foregår som regel i en form for slibelinie, hvor pladen på bånd løber forbi de forskellige slibestationer. Ofte er maskinen udstyret med specialindretning til slibning af kanter i forskellige profiler m. m.

Stokke- og brændeautomat.

Stokhugning eller jetbrænding bliver ofte anvendt som overfladebehandling for at gøre stenen skridsikker; et forhold der har speciel betydning ved udendørs anvendelse.
Kvartsholdige materialer egner sig bedst til brænding.

 

Ved større mængder af emner, f.eks.. udendørs fliser fra 3-4 cm til 10 cm tykke, kan produktionen med fordel ske i en stokke- og brændeautomat. Emnerne føres kontinuerligt igennem maskinen, hvor brænde- eller stokkehovedet automatisk bevæger sig på tværs af emnerne, således at pladerne kommer færdigbearbejdede ud på den anden side af maskinen i en stadig strøm. Under brændeprocessen køles stenen med vand.

 

Naturligvis er rækken af maskiner til stenforarbejdning ikke slut hermed. Her er kun nævnt de almindeligt forekommende og de, der udfører det mest grundlæggende arbejde.

 

Boremaskiner, drejebænke, kopimaskiner, båndsave til konturskæring, sandblæsningssystemer, klippe- og spaltmaskiner, waterjet m.m.. er ikke omtalt. Herom kan søges oplysninger i speciallitteratur. Udviklingen går videre, og stadig nye maskiner og nye teknikker kommer til.