Naturstens egenskaber ...

- sten bliver smukkere og smukkere i brug


NATURSTENS EGENSKABER


Natursten skal ses


Der er ikke to stykker natursten, der er ens. Farve, mønster og strukturer forskellig, ikke bare fra den ene naturstenssort til den anden, men også inden for samme art. Brugt i større flader vil naturstenen derfor fremstå i chatteringer, der bevirker, at stenen aldrig virker død og kedelig men tværtimod levende og nuanceret. Denne tingenes, helt bogstaveligt, naturlige tilstand betyder dog ikke, at der hersker det rene kaos på markedet, og at udvalget af materialer er komplet uoverskueligt, men gør det blot noget vanskeligt alene ved ord at beskrive et stykke naturstens ydre. Natursten skal ses.

 

Ved beskrivelse af naturstenens visuelle egenskaber
begrænser man sig derfor oftest til nogle ganske enkle
begreber.


• Farven angives som rødlig, grå, sort, rødgrå, lys, mørk
eller lignende.
• Mønsteret angives som ensfarvet, året, ligeåret, bølget
eller lignende.
• Strukturen beskrives som storkornet, finkornet, ensartet kornet, uensartet kornet eller lignende.


Sten bliver smukkere og smukkere i brug


Såvel farve, mønster og struktur påvirkes af hvordan stenen bearbejdes. I den friskkløvede råsten vil lyset som oftest brydes i og fremhæve stenens naturlige krystallinske opbygning.

 

Ved slibning og polering går denne virkning tabt, til gengæld opnås, at farver og mønstre fremhæves. Jo finere slibning jo mere mættet fremtræder farven, for til sidst ved poleringen at opnå total dybde og glans. En poleret sten fremtræder mørkere end den kløvede natursten, nærmest i retning af en våd sten, hvorimod en behugget overflade gerne får stenen til at fremstå lysere, mere fersk, hvilket dog aftager i brug.

 

Brænding eller termisk spaltning, specielt anvendt til granit, er, sammenlignet med den kløvede overflade, nærmest neutral hvad farve og struktur angår.

 

For nogle naturstens vedkommende har også saveretningen indflydelse på mønster og struktur i den færdigt bearbejdede sten.

 

Har man først valgt den rigtige overfladebehandling afstemt efter stenens funktion, har stærk brug og hårdt slid kun positiv betydning; sten bliver smukkere og smukkere i brug.

 

Læs mere om naturstens bearbejdning  i stenhugning. Ved afbildning af natursten vises stenen som regel i poleret stand.

 

 

 

Naturstens tekniske egenskaber


Naturstens tekniske egenskaber varierer naturligvis stærkt fra stentype til stentype. Det er vel helt åbenbart, at for eksempel Kalksten og Granit har så forskellige tekniske egenskaber, at de ikke bare kan bruges i flæng.

 

Ved bygningsarbejder, hvor der stilles ganske specielle krav til stenens tekniske egenskaber, og hvor man ønsker at kende disse i detaljer, vil bygherren ofte stille krav om, at stenens egenskaber beskrives i forhold til kendte normer, attesteret af en prøveanstalt.

 

Hvert land har sine egne standarder eller normer, så selv om det stort set er de samme ting, der måles, kan resultaterne ikke umiddelbart sammenlignes, fordi udtryksformerne er forskellige.

 

De mest anvendte målinger vedrører: Densitet/vægtfylde udtrykkes ved kg/m3.

 

Trykstyrke angiver den højeste påvirkning, stenen kan udsættes for, uden at brud opstår.

 

Bøjningsstyrke er et udtryk for den højeste påvirkning, stenen kan udsættes for ved bøjning uden at knække.

 

Slidstyrke er naturligvis af særlig betydning for materialer, der tænkes anvendt til gulv, trapper eller udendørs belægninger. Som regel udtrykkes slidstyrken som det antal cm 3, der slides af 50 cm' af materialet. Prøvningen foretages under kontrol i specielle maskiner, der er konstrueret til at efterligne de slidforhold, et naturstensgulv i virkeligheden er udsat for.

 

Vandabsorption angiver enten i vægt % eller volumen %, hvor meget vand stenen er i stand til at opsuge. Almindeligvis gælder, at jo mindre tallet for vandabsorption er, jo større er frostsikkerheden.

 

Identifikation af natursten
Alle natursten på markedet har et navn. Der er tradition i branchen for, at natursten opkaldes efter det sted, hvor stenen brydes, eventuelt suppleret med en farveangivelse. For eksempel er Rød Bohus en rødlig granit, der udvindes i Bohus, Sverige. Blå Rønne er en mørk blågrå granit fra Rønne, Bornholm. Hvid Carrara marmor kommer fra Carrara i Italien, og Alta Skifer er som navnet angiver en skifer, der brydes i Alta i Norge.

 

Det må dog erkendes, at der i de senere år har vist sig en tiltagende tendens til, at sten markedsføres med mere fantasifulde navne, som ingen sammenhæng har med stenens oprindelse.