Bogen Indtryk-udtryk udkom påsken 2008 ...

 

Bogen Indtryk-udtryk udkom påsken 2008, formålet var at binde den nye Nordjyske region sammen, ved at portrættere kunstnere fra hele regionen. Bogen er nærmest en billedbog, med et utal af billeder af kunstnernes værker, og en lidt pudsig tekst, hvor bogens forfatter Evantore Vestergaard, har fundet de forskellige personers særheder frem. Jeg har skannet teksten fra mine sider ind, men de giver ikke den samme æstetiske  nydelse, som man får når man sidder med den smukt opsatte bog, og man får heller ikke glæden ved at nyde de viste værker. Det kan dog løses ved at besøge boghandleren og købe bogen. Ud over bogen medfølger der en Dvd med mange ekstra billeder, endelig viser Tv.Nord i 2009 de medvirkende kunstnere i separate udsendelser.

God fornøjelse.

 

 

 

 

 

 Hånden Og Ånden


Han hedder Steen og arbejder i sten: Nogle ville nok kalde hans tænkemåde for skizofren. Han kan nemlig dele sig op i to personer - eller to funktioner, når jeg skal være venlig. Men det er noget af det, jeg vil tale med ham om. Om man kan skille personen fra funktionen. Om man kan være håndværker det ene minut og kunstner det næste. Om håndens og åndens arbejde hænger sammen. Jeg finder lige det sted, hvor gærdet er lavest - og så kravler jeg under. Hvad er kunst? Steen kalder ikke sig selv for kunstner. Det siger ham ikke noget. Han laver det han laver ud af et ærligt sind og så må andre sætte etiketter på. Vil det lykkes ham at drage mig i tvivl?

 

Steen er stenhugger. En af dem, der leverer stenen til graven over tante Oda eller lille Peter på to år. Men hans gravsten er mildt sagt anderledes. Steen laver også skulpturer til torve og parker, mest til kirkegårde, men altså skulpturer, der er løsrevet fra gravene. Når Steen har udtænkt et værk henvender han sig til Steen, der udfører det. Jeg ved ikke, hvor meget de to taler sammen, det er vist en hemmelighed. Men hvordan kan Steen og Steen befinde sig i samme krop?

 

 

Håndværk er noget definerbart, måleligt. Jeg får en ide, og hvis folk synes at den passer til det aktuelle sted, så slipper kunstneren og giver ideen videre til håndværkeren, som så hugger stenen. Det behøver ikke være mig selv, men er det oftest. I princippet kan enhver stenhugger lave mine ting, så på den led kan man godt dele op i kunst og håndværk. Jeg ændrer aldrig på mine ting, når jeg er håndværker, jeg er meget loyal overfor grundideen, for hvis jeg bruger en måned på at hugge en sten, så vil hele min tankegang være præget af f.eks.. om min arm bliver træt eller jeg har andet at lave, altså noget rent håndværksmæssigt, og så kan man let blive fristet til nogle hurtige beslutninger, som ikke er holdbare i længden.

 

 

 

 

Ærlige Sten

 

Dine sten er temmelig utraditionelle og ofte kontroversielle, er det ikke kunst?

 

Altså, kunst er jo svært at definere, håndværk er meget nemmere. Jeg beskæftiger mig ikke så meget med, om det er kunst, jeg laver. Mine sten skal være ærlige, sende et signal fra ham, der har lavet dem og jeg tror, folk kan se, om jeg har lavet noget godt, noget jeg selv er glad for også og noget som fungerer. Om det så er kunst eller ej, det er ligegyldigt for mig. Nogle sten laver jeg selv og ser så om jeg kan få dem solgt. Der har jeg jo helt frie hænder og kan gøre, hvad jeg har lyst til og ingen får lov til at "pille" ved dem. 1 andre tilfælde bliver mine sten til i samarbejde med køberne, så der kommer inspirationen ikke af at stå og kigge på solnedgangen, men gennem samtaler med mennesker. Det er jo helt forskellige udgangspunkter, men jeg har altid sagt at jeg ikke er kunstner.

 

Det holder jo ikke, for nu er du begyndt at udstille og
så vil dine ting i hvert fald blive opfattet som kunst og så
må du da opfatte dig som kunstner...
 

Jamen vi ændrer os jo hele tiden og jeg er da de senere år kommet mere til erkendelse af at nogle af mine ting opfører sig som kunst. Hvis du har lavet nogle smukke børn er det jo ikke sjovt at have dem låst inde på et værelse.

 

Nej. Det er i øvrigt også forbudt.

 

Nemlig, man vil ud at vise dem frem. På udstillingerne oplever man også mennesker, man kan komme i dialog med. Mange svømmer hen og er næsten for positive, men der er også nogle, der er berigende at tale med og det kan flytte dig lidt. Normalt er jeg meget struktureret i min måde at lave stenen på, men i dem jeg har udstillet, har stenen selv fået lov at bestemme. Ofte arbejder jeg på ti sten og hugger så hist og her, forsøger at finde nogle linier i stenen, jeg kan arbejde videre på eller udbygge. Nogle gange bliver det helt 'guddommeligt'; andre gange noget møg - det er vel det, andre kender som en kunstnerisk proces. Jeg bliver nogle gange træt a f det der strukturerede, af at håndværkeren tager over. Håndværket dræber jo kreativiteten. Hvis der kom en og sagde 'Jeg vil gerne være stenhugger forjeg er meget kreativ" ville han ikke have en chance. Der er ikke brug for kreativitet i håndværket.


"Jeg har altid sagt
at jeg ikke er kunstner"


Ærlige Steen

 

Jeg synes, Steen er hård som sten i sine synspunkter og det er svært at navigere gennem hans tvedelte univers. Men jeg kigger videre på gravstenen i hans store stengård i Nykøbing Mors, og den ligner mange andre af slagsen. Eller gør den? Jeg finder de traditionelle, blankpolerede sten med kobberbogstaver, men så er
der også en del sten - f.eks.. mindesmærket over lille Mads - der ganske enkelt er unikke og som ikke ligner noget, jeg ellers har set.

 

Jeg må igen bruge ordet ærlighed her. Alle stenene ligner mig på en eller anden måde. De udspringer af mit tankeunivers. Nogle af dem er ren sandkasse. Jeg kan vågne en nat og tænke kan man ikke bruge en forstening, man finder ude på stranden, til noget. Jeg kan blive helt eksalteret over hvor smuk den kan være. Hvad med at lave en forstening i sten? Det er en fascinerende tanke at kunne beherske en sten så meget, at jeg kan lave sådan noget. Måske ikke i første forsøg, men jeg skal nok finde ud af det. Det er mindre fascinerende om nogen kigger mig over skulderen og kalder det kunst eller ej. Det er holdningerne, der ligger bag, så kan du sætte den etiket på, du vil. Folk skal møde tingene uforbeholdent, kigge på dem og danne deres egne billeder. Jeg orker ikke små mærkater eller titler. Hvis jeg skal være lidt grov, så vil jeg sige, at kunst betyder kunstig. Solnedgangen er ægte, kunst er kunstig.

 

Så fik jeg den. Og blev måske overbevist. Jeg synes i hvert fald Steens figurer er fascinerende. Især fordi det er helt uventet at finde en gravsten, der på sæt og vis er et portræt af den, der ligger 3 alen under. Og uventet at blive mødt på en kirkegård af en skulptur, der gør andet end pynte.

 

 

Følgende kunstnere er med i bogen:

 

Nadja Adelborg: .............Kunst l Vuggegave 
Tove Anderberg: ............Kampen Med Leret

Ulla Becker: ..............................Arnestedet

Ove Bering: .......................Grafikkens Natur

Bodil Dam: ...............Den Portrætterede Krop

Lene Frederiksen: ...........Fra Skrot Til Kunst
Kirsten Gitz-Johansen: .............Bag Masken

Jenny Hansen: ..................Kort Lang Proces

Berit Hjelholt: ................Inspirationens Veje

Anita Houvenaghel: ..........I Og Med Naturen
Steen Jensen: .................Hånden Og Ånden

Betina Jung: ..................New York New York

Bruno Kjær: ...............................Installatør 
Niels Johan Knøss: ..............At Skifte Udtryk 

Esben Hanefelt Kristensen: ........Illuminator 

Maria Leer: ........................Ord Om Billeder 
Jens Kidmose Nielsen: ................Langt Ude

Marit Benthe Norheim: ........Kunst På torvet

Thorvald Odgaard: ...................Alvorlig Leg
Andreas C. Rosmon: ................Dimensioner 
Nils Sloth: ............................Udsmykningen 
Bjørn Søndergård: ...........Et Kunstnerisk Liv

Taix: .......................Selvværd Som Drivkraft  
Lars Vilhelmsen: ...............Kunstner l Dialog